The Souls

www.thesouls.dk

Klik ind på The Souls hjemmeside

www.thesouls-web

 

 

 

 

 

Souls-60erne.bmp

 

 

 

 

THE SOULS 1964 – 69.

(af Boris Blinoff)

 

En gruppe fra Nyborg, der trods navnet ikke spillede et eneste soul-nummer. Repertoiret var kopinumre af bl.a. The Who, Kinks og Small Faces.

 

Besætningen bestod af:

LEO JØRGENSEN (bas)
BO JØRGENSEN (trommer)
LEIF TOFTEGÅRD (rytme-g)

HENNING JENSEN (lead-g)

Det var samtidig en gruppe, der markerede sig ved en livlig sceneoptræden. Deres finalenummer (The Whos - My Generation) endte som regel med, hvis stemningen var til stede, at de mere eller mindre ødelagde deres instrumenter (Referat fra Fåborg Avis den14.09.67). Har de mon oplevet THE WHO?

De deltog godt nok til Fynsmesterskabet i Popmusik 1966, men blev ikke placeret. Gruppen er stadig aktiv i 1968, hvor de igen deltager i Fynsmesterskabet i Popmusik, hvor de bliver nummer 2 efter vinderne THE JOKES.

Bemærk Leifs højrehånd. Attituden blev senere anvendt af den kommende statsmand Tony Blair.

Iflg. en avisnotits benyttede gruppen sig af en tandemcykel, når de skulle ud at spille!

 

 

 

 

 

Souls-notits.bmp

Det har nok været en besværlig måde at transportere instrumenterne på, men hvis de alligevel ødelagde dem i sidste nummer, var der vel heller ikke så meget udstyr tilbage?

I omkring starten af 1966 går Leif ud, så brødrene Jørgensen og Henning fortsætter som trio. På det tidspunkt spiller Leo med 6 strenge på sin basguitar, hvorpå der også er monteret en vibratorarm!

Det er nok noget, han burde have taget patent på. Det er først ca. 20 år senere, de 5 og 6 strengede basguitarer vinder indpas med tilhørende fodpedaler, der kan simulere vibratoren.

THE SOULS var en meget populær trio. De havde en fanklub med ca. 350 medlemmer. Formanden var den meget kendte odenseanske kapgænger Lene Kroun.

Souls stoppede i slutningen af 1968. Både Leo og storebror Bo Jørgensen var også aktive i Nyborgs bedste bluesgruppe– BLUES SYNDICATE.

 

Souls 2009-2.jpg

Souls 2009

Leo, Leif, Bo og ….

 

DSC_2176.JPG

Souls live for første gang i næsten 40 år på Dexter marts 2009

 

DSC_3242.JPG

Souls starter Rock med Rynker 2009